Viden om bilforsikring

På bilforsikringsmarkedet findes der mange forskellige typer af dækninger, og dette er der en god grund til.

Når du køber en bil, kan du blive gjort ansvarlig for skaden, der sker på modparten og modpartens bil, hvis du kommer ud for en ulykke.  Det kan hurtigt blive en bekostelig affære, hvis du selv skal betale erstatning til andre personer, som bliver ramt i ulykken.

Samtidig skal du også have repareret din egen bil, og derfor er det muligt, at du kan tegne en forsikring, hvor du kan tilvælge forskellige typer af dækninger, så du altid er godt dækket ind – efter lige netop dit behov - hvis uheldet skulle være ude.

En god og billig bilforsikring kan sørge for, at du slipper for at betale mange tusinde kroner af egen lomme, hvis du ender i et uheld i trafikken. Når du har en forsikring på din bil, står du ikke med alt ansvaret selv, men du har derimod en mulighed for at få økonomisk hjælp til at betale en erstatning til de andre trafikanter og eventuelt til at betale værkstedsregningen, hvis bilen skal på værkstedet og have rettet eventuelle buler eller have sat en ny sidedør i.


Hvad kan en bilforsikring bestå af?

For det meste består en bilforsikring af en ansvarsforsikring og en kaskoforsikring. Du kan dog også vælge andre tilvalgsdækninger. Vi forklarer nærmere om de to typiske forsikringer herunder:

Ansvarsforsikring

En ansvarsforsikring, når der er tale om en bilforsikring, er en forsikring, der dækker, når der er andre personer eller andres ting involveret i en kollision eller ulykke. Denne dækker altså, hvis der sker skade på andres ting og personer i trafikken. 

Ansvarsforsikringen er lovpligtig og skal tegnes samtidig med, at du køber bilen. Tegner du ikke  en ansvarsforsikring til din bil, vil du blive pålagt et lovbestemt gebyr på 250 kroner pr. dag indtil den dag, hvor du tegner en ansvarsforsikring.

Gebyret opkræves af DFIM (Dansk Forening for Motorkøretøjsforsikring).

Kaskoforsikring

En kaskoforsikring dækker derimod selve bilen, når der sker en ulykke, eller hvis din bil f.eks. bliver stjålet.

Grundlæggende er det helt frivilligt, hvorvidt du ønsker en kaskoforsikring eller ej. I nogle tilfælde kan din bank dog kræve, at bilen er kaskoforsikret, hvis du har lånt penge til bilen.

Tegner du ikke en kaskoforsikring, skal du selv betale udgifter ved f.eks. tyveri, hærværk, brand samt andre skader, der måtte ske på bilen.


Bilforsikring hos Hey Forsikring - hvordan er du dækket?

Hos Hey Forsikring ved vi, at det er vigtigt, at du er godt dækket af din forsikring. Det er med denne i lommen, at du kan være tryg, når du bevæger dig ud i verden i din bil. Med vores billige bilforsikring vil du være dækket, hvis du bliver gjort ansvarlig, hvis der sker en ulykke, hvor din bil er involveret.

Som udgangspunkt indeholder en forsikring af bil hos Hey Forsikring ikke mere end en ansvarsforsikring. Denne forsikring er lovpligtig, og det er derfor vigtigt, at du tegner den i samme øjeblik, du køber en bil. Forsikringen dækker, som tidligere nævnt, skader på andres ting eller andre personer, når der sker en ulykke, hvor din bil er involveret. 

Ønsker du også dækning for skader på selve bilen, kan du udvide forsikringen med en kaskoforsikring (samt en eller flere af vores andre tilvalgsdækninger), som kan dække dig og din bil, hvis der sker en ulykke.



Hey Forsikring dækker i hele Danmark, og rejser du i udlandet med din bil, så dækker din bilforsikring også her, så længe kørslen foregår i lande,  der er omfattet af grøntkortordningen.

Grøntkortordningen er en sammenslutning af lande i EU, som samarbejder om skadebehandling på tværs af grænserne. Indenfor de fleste lande i grøntkortordningen er nummerpladen et bevis på, at bilen er ansvarsforsikret, og at du dermed kan betale en eventuel erstatning, hvis du skulle komme ud for en ulykke.


Hvem er dækket af min forsikring af bil

Når du køber en forsikring til bil hos Hey Forsikring, er det forskelligt, hvordan folk er dækket. Dette kommer an på de dækninger, som du vælger til din billige bilforsikring. Vælger du en kaskoforsikring og en ansvarsforsikring, dækker du både dig selv og dine medtrafikanter i trafikken.

Vælger du udelukkende en ansvarsforsikring, er det kun dine medtrafikanter og dine passagerer, som er dækket, hvis der skulle ske en ulykke. Det er derfor vigtigt, at du tager stilling til, i hvor høj grad du gerne vil forsikre dig selv og din bil i hverdagen.


Hvad dækker bilforsikringen ikke?

Som nævnt tidligere, er der en masse forskellige elementer, som din bilforsikring dækker, når uheldet er ude. Dog er der også nogle forskellige scenarier, hvor din bilforsikring ikke dækker.

For det første dækker din forsikring ikke, hvis du benytter din bil til at køre motorløb. Dette er uanset, om det foregår på en lukket bane, eller det foregår på almindelig vej - der kan dog være en undtagelse, f.eks. hvis der er tale om øvelseskørsel under kyndige instruktioner.

Tilkøber du en kaskoforsikring gennem Hey Forsikring, er skader på din bil dækket, men dog ikke skader på din bils mekaniske dele. Skader der skyldes mangel på vand eller olie til motoren, og slitage på eller stenslag i lakken er heller ikke dækket - hverken af din ansvarsforsikring eller din kaskoforsikring.

Bilforsikringen fra Hey Forsikring dækker i øvrigt ikke, hvis du under ulykken fører bilen i påvirket tilstand, hvad enten du er påvirket af alkohol eller andre euforiserende stoffer. Forsikringen dækker heller ikke, hvis du kører på en hensynsløs måde og derved forvolder skader.


Anciennitet på bilforsikring

Når du lige har købt din første bil, og du for første gang skal tegne en bilforsikring hos et forsikringsselskab,  vil du som oftest starte på det dyreste præmietrin.

Dette betyder, at du som ungt menneske skal betale mere for din bilforsikring end et ældre menneske, da du ikke har stor erfaring som bilist, og du er i en større risikogruppe for at ende i en trafikulykke i din bil. Jo ældre du bliver, og jo længere tid du har en bilforsikring, des mere anciennitet vil du optjene, og jo billigere bilforsikring vil du få. 

Hos Hey Forsikring har vi gjort op med det princip. Prisen på forsikringen beregnes ikke efter din erfaring, men efter din alder, idet vi forudsætter, at man bliver lidt mere fornuftig med alderen og dermed også en bedre bilist.

Prisen på forsikringen vil derfor falde år for år, indtil du er fyldt 30 år – og derefter i nogle større intervaller. Du får altså hos os den billigste forsikring, beregnet ud fra din alder, uanset om du tidligere har haft bil i eget navn eller ej.


Beregn bilforsikring online - hvordan gøres det?

Hos Hey Forsikring bruger vi en såkaldt "bilforsikringsberegner", når vi skal finde prisen på din kommende forsikring. I denne beregner vi prisen på din bilforsikring ud fra flere forskellige elementer omkring dig og din bil, og det er derfor vigtigt, at du giver os de korrekte informationer, så vi kan give dig den bedste pris på en billig bilforsikring.

Det er altså forskelligt fra person til person, hvor meget lige præcis deres bilforsikring kommer til at koste. Lad os forklare dig, hvordan prisen på en bilforsikring beregnes


Valg af selvrisiko

For det første er prisen på din bilforsikring påvirket af den selvrisiko, du vælger i forbindelse med din forsikring. Når vi beregner bilforsikring, er det op til dig, om du vælger en høj eller en lav selvrisiko.

Vælger du en højere selvrisiko til din forsikring af bil, vil du ikke skulle betale så meget månedligt for din bilforsikring hos os, men vælger du en lavere selvrisiko, vil den månedlige betaling for din forsikring til bil være højere.

Her er det altså op til din økonomi, hvad der passer bedst til dig. Det er selvfølgelig vigtigt at huske, at man skal kunne betale selvrisikoen, hvis skaden sker, så selv om det er fristende at vælge en høj selvrisiko for at få en lav pris på forsikringen, så er der flere overvejelser at gøre sig.


Valg af tilkøbsforsikringer og type af dækning

Derudover påvirker de forskellige dækninger, som du har brug for, også prisen på din bilforsikring. Her vil bilforsikringsberegneren kigge på, om du udelukkende har valgt, at du gerne vil have den lovpligtige ansvarsforsikring, eller om du også gerne vil tegne en kaskoforsikring og andre tilvalgsdækninger. Jo flere forskellige typer af dækninger du vælger, jo højere vil prisen på din forsikring være.

Er du i tvivl om, hvilke typer af dækning, du har brug for, kan du altid få en uforpligtende samtale med en af vores medarbejdere, som kan guide dig igennem de mange forskellige typer af dækninger, som vi tilbyder hos Hey Forsikring. Du kan også se mere om dækningerne her på hjemmesiden.


Selve bilen

Vores bilforsikringsberegner kigger også på hvilket mærke og model af bil, du gerne vil forsikre. Er det en dyr bil, som er dyr at få på værksted og til reparation, vil din forsikring være dyrere, end hvis du har en billig bil, hvor reparationerne er billigere, hvis bilen bliver skadet.

På samme måde vil en hurtig bil med mange hestekræfter være dyrere at forsikre end en langsommere bil med færre hestekræfter.

Disse og andre faktorer har betydning for din pris på forsikringen. Vælger du at skifte bil på et tidspunkt, mens du er kunde hos Hey Forsikring, vil du derfor enten se en stigning i prisen eller et fald, selv om du køber samme type af forsikring, når faktorerne ikke er helt ens. Det er derfor vigtigt, at du altid giver Hey Forsikring relevante oplysninger omkring den bil, som du ønsker en bilforsikring til, for at få den korrekte pris.


Oplysninger om dig

Når det kommer til prisen på din forsikring af bil, vil prisen også være afhængig af din alder, hvor du bor, og hvor mange kilometer du kører årligt. Her er reglen, at jo ældre du er, og jo mindre du kører i bilen, jo billigere bliver bilforsikringen.

Vi har hos Hey Forsikring ikke udelukkende fokus på at beregne og tilbyde dig en billig bilforsikring, men også på at sikre, at du får en forsikring, som passer dine behov.


Bilforsikring til leaset bil

På samme måde som du tegner en billig bilforsikring, når du køber en bil privat, på samme måde tegner du en forsikring, når du vælger at lease en bil til et fast månedligt beløb.

Dette foregår på samme måde som ved et almindeligt køb af en privatbil, hvor vores bilforsikringsberegner online vil tage de forskellige informationer om dig og den leasede bil og finde den mest fordelagtige pris, så du kan få en god og dækkende billig bilforsikring.

Her er det specielt vigtigt, at du får en samtale med dit leasingselskab om forsikring, da visse selskaber har forskellige aftaler med forsikringsselskaber om forsikring af deres biler.


Anmeld skade på bilforsikringen

Er du så uheldig, at uheldet er ude, og du er involveret i en bilulykke i den bil, som du har forsikret hos Hey Forsikring, er det vigtigt, at du hurtigst muligt skriver eller ringer til Hey Forsikring, så vi kan guide dig om, hvordan du skal forholde dig.

Er uheldet ude, og har du været i en ulykke, er det vigtigt, at du får alle informationer på de andre, som var indblandet i ulykken. Det er vigtigt, at du får registreringsnummer på de implicerede biler og navnet og telefonnummeret på de involverede personer og disses forsikringsselskaber. På denne måde kan du være sikker på, at du har adgang til de informationer, vi får brug for til at behandle skaden.

Det kan endvidere være en god ide, at du eller andre tager billeder af ulykken som dokumentation, når du skal anmelde skaden. Dette kan være en hjælp, når vi skal bedømme sagen og konstatere, hvem der er ansvarlig.

Når du har anmeldt din skade, skal du køre din bil på værksted og bede dem om at rekvirere en taksator, der kan se på bilens skader. Lader du din bil reparere, inden den er blevet besigtiget, kan du risikere selv at skulle betale regningen. Dette kan have store konsekvenser for din økonomi, og det er derfor altid en god ide at vente med reparationen til dit forsikringsselskab har truffet en afgørelse. Hvis du vil være på den sikre side, er du altid velkommen til at kontakte os, inden du kører på værksted, så vi kan rådgive dig om dine muligheder.

Hos nogle forsikringsselskaber skal du være forberedt på eventuelle ændringer i prisen på din bilforsikring, hvis du får en skade. Hos Hey Forsikring stiger prisen ikke efter en enkelt skade, men har du mange skader over en kort periode, kan vi evt. forhøje selvrisikoen eller prisen – eller ændre på dækningerne. Det vil vi dog ikke gøre uden at orientere dig først.


Bilforsikring pris: Få en billig bilforsikring

Vi har her hos Hey Forsikring ikke udelukkende fokus på at beregne og tilbyde dig en billig bilforsikring, men også sikre dig, at du får en forsikring, som passer dine behov. Dertil har vi fjernet de dyre og unødvendige omkostninger, hvorved vi kan tilbyde en billige bilforsikring - uden at gå ned på kvaliteten af netop din forsikring.