Hvad er kaskoforsikring?

Det er ligesom ansvarsforsikringen ikke på samme måde lovpligtigt at have en kaskoforsikring, men mange vælger alligevel at have en. Bør du også? Læs mere her og bliv klogere.

Forsikringer fylder en stor del af budgettet og de samlede udgifter, når man er bilejer. Derfor giver det god mening at sætte sig ind i de forskellige muligheder, når man skal finde nye forsikringer.

Men det kan være lidt af en jungle at finde rundt i markedet for bilforsikringer. Der er enormt mange selskaber derude, der kæmper om dig som kunde, og de kan alle tilbyde noget forskelligt.

Der findes forsikringer til dig, der har behov for at føle dig 100 procent dækket ind, og så er der forsikringer til dig, der kun vil have de allermest nødvendige og lovpligtige af slagsen.

Der findes forsikringer til de dyre og eksklusive biler i millionklassen, og så findes der forsikringer til skrammelkasserne.

Men hvilke skal du så vælge? Vi vil forsøge at give dig et overblik.

Forskellen på ansvars- og kaskoforsikring

Loven foreskriver, at du skal have en ansvarsforsikring. Med en ansvarsforsikring er du dækket ind i forhold til de skader, du eventuelt måtte forvolde på andre. Hvis du skulle blive involveret i et uheld med en medbilist, som du var årsag eller medvirkende til, så er det din ansvarsforsikring, der dækker de skader, du har lavet.

Det er ikke kun bilejere, der ifølge loven er forpligtede til at have en ansvarsforsikring. Hvis du for eksempel har en hund eller en hest, der også kan gøre skade på andre, så er det også et krav, at du har en ansvarsforsikring.

Du behøver ikke lægge så mange tanker i ansvarsforsikringen, og om hvorvidt den dækker tilstrækkeligt. Ligeså snart du har købt forsikringer gennem et forsikringsselskab, så har du automatisk en ansvarsforsikring, der dækker det, den skal.

Det forholder sig anderledes med kaskoforsikringen.

Modsat ansvarsforsikringen dækker kaskoforsikringen dig og din bil, hvis du skulle være udsat for uheld og hærværk.

Der kan dog være store forskelle på, hvad de forskellige kaskoforsikringer dækker. Men det kan for eksempel være:

  • Tyveri og røveri
  • Skader i forbindelse med færdselsuheld eller hærværk
  • Skader i forbindelse med brand, eksplosion eller lynnedslag
  • Skader i forbindelse med parkering
  • Vejhjælp (også i udlandet)
  • Førerdækning
  • Glasskadesikring
  • Retshjælp (dækning af udgifter i forbindelse med retssager, hvor bilen er indblandet)
  • Mekaniske skader (pludselig og uventede værkstedsregninger)

Når du skal vælge kaskoforsikring, skal du altså holde et vågent øje med, hvad den dækker og vurdere, om det er noget, du gerne vil betale for. Det kommer selvfølgelig an på, hvor meget din bil er værd, og hvor meget du er villig til at betale for dine forsikringer.

Nogle bilister fravælger helt kaskoforsikringen. Det skyldes, at deres bil måske er så lidt værd, at det ikke ville kunne betale sig at betale for forsikringer, fordi det ville overstige for de reparationer, der måtte komme.

Hold øje med prisen

Kaskoforsikringer koster langt fra det samme. Der er stor forskel på, hvad de forskellige selskaber tilbyder, og hvad de enkelte forsikringer dækker. Det behøver langt fra at være sådan, at de dyreste forsikringer er de bedste. Tværtimod er der efterhånden så mange forsikringsselskaber på markedet, at konkurrencen er skruet i vejret, og det betyder, at du kan få rigtig gode og dækkende forsikringer til en skarp pris.

Brug tid på at undersøge markedet og sammenligne de forskellige forsikringers priser. Der findes efterhånden mange forskellige prissammenligningsportaler, der kan give dig et godt og grundigt overblik over de forskellige forsikringer. På den måde kan du både sammenligne priserne og holde øje med, hvad de dækker. Det er vigtigt at sørge for at være så tilpas dækket ind, at du føler dig tryg, men samtidig også undgår at betale for meget og være dobbeltdækket.

Læs policerne godt og grundigt igennem og indhent forskellige tilbud. Kun når du får udarbejdet helt konkrete og unikke tilbud fra de forskellige selskaber, kan du være sikker på, hvad din kaskoforsikring kommer til at koste for dig.

Flere forsikringsselskaber er nemlig begyndt at markedsføre sig selv med tilbud, der er lidt for gode til at være sande. Det skyldes den øgede konkurrence og prissammenligningsportalerne, som flere kunder vælger at benytte.

De skilter med en kaskoforsikring, der er ekstraordinært billig for at komme til at ligge øverst på prissammenligningssiden, men når man så kommer til at bestille forsikringen, så viser den sig reelt at være meget dyrere.

Det er også vigtigt at læse den endelig udfærdigede police ordentligt igennem, inden du skriver under. Vær helt sikker på, at du ender med at få en kaskoforsikring, der dækker det, som du ønsker, at den skal gøre.

Der er ikke noget mere ærgerligt end at ende med en kaskoforsikring, der dækker for mere, end du føler, at du har behov for – eller endnu værre, at ende i en situation, hvor du troede, at din forsikring dækkede, men hvor det viser sig, at den så ikke gør.

Helt ny type forsikring på vej

Kaskoforsikringen dækker typisk kun ved skader og uheld, der er forårsaget af andre. Det kan for eksempel være parkeringsskader, hærværk eller tyveri.

Men hvis du gerne vil undgå at stå med store, uforudsete værkstedsregninger i hånden, ffordi bremserne på din bil var blevet for slidte, motoren helt brændt sammen eller fordi din gearkasse havde opgivet, så er der måske fremadrettet hjælp at hente.

Nogle bilforsikringer overvejer nemlig at introducere en ny bilforsikring, der skal hjælpe med de skader på bilen, der skyldes for eksempel slitage og ikke nødvendigvis uheld eller hærværk.

Nogle få forsikringsselskaber er allerede begyndt at tilbyde dækning for de såkaldte mekaniske skader herhjemme, men det er endnu stadig mere undtagelsen end reglen.

I udlandet er sådanne forsikringer dog ganske normale – for eksempel i Tyskland og Sverige. Men de er altså stadig sjældne herhjemme, selvom de dog netop i Danmark synes at være ekstra relevante, da de danske biler har en gennemsnitlig længere levetid grundet de høje registreringsafgifter.

Den nye form for forsikring er igen en konsekvens af den store konkurrence på markedet. For ikke nok med at priserne presses i bund, fordi konkurrencen øges, så lægger det altså også et pres på selskaberne om innovation og fornyelse.