Hvad er en selvrisiko?

Hvad er en selvrisiko egentlig? Helt konkret, så er en selvrisiko din del af erstatningen, når der sker en skade. Altså er det beløbet, som du, som forsikringstageren, betaler.

En bilforsikring sikrer, at du som ejer af bilen ikke selv skal betale  for reparationer, som skal laves på din bil, hvis du kommer ud for et uheld – og samtidig dækker forsikringen en eventuel erstatning til modparten, hvis du kolliderer med en anden bil, andres ting eller personer. De fleste bilforsikringer har dog en selvrisiko – altså et beløb, du selv skal betale, hvis der sker en skade. 

Hos Hey Forsikring er selvrisikoen også en del af din bilforsikring. Du har selv indflydelse på, hvor høj eller lav din selvrisiko skal være. 

Har du ikke penge på kistebunden til at betale en stor selvrisiko, er der mulighed for at vælge en lav selvrisiko. Omvendt kan en højere selvrisiko betyde, at du skal betale en lavere forsikringspræmie. Du kan altså selv vælge din selvrisiko efter dit behov, når du tegner en bilforsikring hos Hey Forsikring.


Eksempel på selvrisiko:

Hvis du f.eks. har en selvrisiko på 6.000 kr., betyder det,  at du selv skal betale de første 6.000 kr. af en skade. Koster det f.eks. 12.000 kr. at reparere din bil efter en skade, vil du altså skulle betale 6.000 kr. ud af de 12.000 kr.  Det resterende beløb vil forsikringsselskabet dække.



Skal jeg vælge høj eller lav selvrisiko?

Når det kommer til at vælge en selvrisiko, er det op til dig, hvor meget du har lyst til at skulle betale i engangsbeløb, hvis din bil skal repareres efter et uheld.

Hos de fleste forsikringsselskaber, herunder Hey Forsikring, har du forskellige muligheder for at sammensætte din bilforsikring med dækninger og en selvrisiko, der passer til dit behov og din pengepung.

Høj selvrisiko

Når du tegner en bilforsikring hos Hey Forsikring, kan du vælge en høj selvrisiko.

En høj selvrisiko kan være en fordel for dig, hvis du betaler en høj præmie for forsikringen, f.eks. hvis du er meget ung eller kører i en dyr bil. Det er dog vigtigt, at du har pengene på kontoen, hvis der skulle ske en ulykke. Jo højere en selvrisiko du vælger, jo mindre skal du betale for din forsikring.

Hvis du stoler på dine egne køreevner og ikke laver skader, kan du altså spare penge ved at vælge en høj selvrisiko.

Lav selvrisiko

Med en bilforsikring hos Hey Forskning har du også mulighed for at vælge en lav selvrisiko.

En lav selvrisiko er specielt en god ide, hvis du er en mere uerfaren bilist, og du ikke har råd til at betale en høj selvrisiko, hvis uheldet er ude.

Til gengæld vil en lav selvrisiko betyde, at du skal betale lidt mere i forsikringspræmie.


Hvordan påvirker din selvrisiko din bilforsikring?

Når du skal tegne en forsikring til din bil, er det vigtigt at vide, at du kan vælge selvrisikoen efter netop dit behov og din økonomi.

På den ene side kan du altså vælge et lavt beløb i selvrisiko, hvis uheldet skulle være ude, men omvendt skal du så betale lidt mere for forsikringen. 

På den anden side kan du vælge en høj selvrisiko, hvor du så har en lavere præmie på din bilforsikring. Her er det som oftest din erfaring som bilist og din økonomi, der er afgørende for, hvad du skal vælge i selvrisiko på din bilforsikring. 


Hvornår skal man betale selvrisiko? 

Du skal først betale den selvrisiko, du har valgt, når eller hvis der sker en skade på din bil, eller hvis du kommer til at køre ind i en anden, og der skal betales erstatning til ham.

Det er derfor ikke et beløb, du nødvendigvis nogensinde kommer til at betale. Det er derfor vigtigt, at du overvejer, hvordan du gerne vil dækkes af din forsikring, og hvor høj en selvrisiko du ønsker, da det er denne, du skal betale, når uheldet er ude.

Er du heldig, vil du aldrig få behov for din bilforsikring, og så vil du aldrig skulle betale din selvrisiko. Et uheld kan dog ikke udelukkes, og det er derfor vigtigt, at du har taget stilling til, hvordan du gerne vil dækkes af din bilforsikring, og hvor høj din selvrisiko skal være.


Selvrisiko: Hvilke overvejelser skal jeg gøre mig?

Når du skal tegne en bilforsikring, og du skal beslutte dig for din selvrisiko, er det vigtigt, at du tænker på flere forskellige elementer. Det er disse, som kan være med til at afgøre, hvilken forsikringspræmie du skal betale månedligt, og hvor meget du skal give ud af egen lomme, hvis du kommer ud  for en ulykke.

Her har du et overblik over de forskellige aspekter:

  • Din økonomi
  • Din skadeshistorik
  • Din bils data

Din økonomi

Først skal du overveje din egen økonomi. Dette er en vigtig post, når det kommer til din selvrisiko, for det er denne, som skal tage slaget, hvis der skulle ske et uheld, og du skal til at betale din selvrisiko.

Her er det vigtigt, at du overvejer, om du har råd til at skulle betale et større engangsbeløb, når uheldet er ude, og din bil skal på værkstedet, eller om du hellere vil betale lidt mere for din bilforsikring og få en mindre selvrisiko, hvis din bil får en skade.

Din skadeshistorik

Derudover er det vigtigt, at du tænker på, hvordan din skadeshistorik ser ud. Når du tænker over dine egne køreevner, kan du overveje, om du har behov for en lav eller en høj selvrisiko, når det kommer til eventuelle uheld i bilen.

Har du en større erfaring som bilist, er du formentlig bedre til at undgå skader – og derved kan du spare penge ved at vælge en lidt højere selvrisiko. Er du en mere uerfaren bilist, og er du endnu ikke helt sikker på dine egne køreevner, er det en bedre løsning, at du får en lavere selvrisiko, så er du nemlig bedst dækket ind, hvis der skulle ske en skade. Præmien vil dog være lidt højere, hvis du vælger en lav selvrisiko.

Din bils data

Din bils data kan også være medvirkende faktor, når du skal vælge selvrisiko. Har du en dyr bil, er din evne til at betale en høj selvrisiko formentlig god. Har bilen samtidig mange hestekræfter, vil forsikringens pris være forholdsvis høj. Hvis du vælger en høj selvrisiko, vil du altså kunne opnå en større besparelse, end hvis du har en billig bil med få hestekræfter, hvor forsikringens pris er lavere.

Er du i tvivl om, hvilken selvrisiko der vil passe til din situation, kan du altid få en samtale med en medarbejder hos Hey Forsikring. Her kan du få rådgivning, både fysisk og over telefonen om, hvordan du kan sammensætte din bilforsikring, så du kan få den bedste forsikring, der matcher dit behov.  




Dette vidste du ikke om selvrisiko

Ud over den selvrisiko, som du har valgt på din forsikring, kan du blive pålagt at betale en ekstra selvrisiko, hvis du låner din bil ud til et ungt menneske under 25 år, og der sker en skade, mens han eller hun kører i bilen. Du vil dog ikke blive pålagt den ekstra selvrisiko, hvis du låner forsikringen ud til en samlever/ægtefælle, selv om denne er under 25 år.

Derudover er det vigtigt at vide, at det er muligt for forsikringsselskaber at sætte din selvrisiko op, hvis du melder mange skader. Får du en skade på din bil, der koster mindre at udbedre end din valgte selvrisiko, kan du med fordel lade være med at anmelde din skade til din bilforsikring.

På den måde bliver dit skadeforløb ikke belastet af skaden, og du kan derved undgå, at din selvrisiko eventuelt bliver forhøjet, hvis du har flere skader over en kort periode. Hvis du får en skade, er det altid en god idé at kontakte os, så vi kan tale om, hvorvidt det kan betale sig for dig at betale skaden selv.